Content Marketing Specialist (Studiejob)

Content Marketing Specialist (Studiejob)

Er du formidabel til at kommunikere på dansk og har øje for et like-able billede? Så har vi formentlig det rette studiejob til dig som content marketing specialist hos CollegeSweats.

Vi er et lille, men ambitiøst hold som løfter i flok som ikke er bange for at "få beskidte fingre". Det betyder at i og med, at vi ikke består af en hel bataljon, så laver vi meget forskelligt og er en del af hele processen.

Holdet består af August og Laust, som har drevet CollegeSweats.dk siden november 2021. Vi er henholdvis 17 og 18 år gamle. Det betyder, at vi ikke ved alt og begår (mange) fejl. Dog er det at lave fejl en del af ens udviklingsproces, og der vil som ansat i virksomheden være plads til netop det. Derfor kommer du til at lære en masse også mere end bare indenfor dit ansættelsesområde.

Vi har ikke mange krav, men forventer at du:
 - Overholder vores aftaler
 - Er motiveret og klar på nye udfordringer
 - Elsker at producere billeder og videoer til sociale medier
 - Er ambitiøs og frisk på at sætte store mål
 - Kan arbejde hjemmefra

Du kommer primært til at arbejde med (men ikke begrænset til):
 - Drift af vores sociale medier - Inkluderer producering af billede og video content.
 - Udarbejdelse af public relations strategi og mål
 - Lettere grafisk arbejde

Derfor skal du vælge os:
 - Du kommer til at få en masse nye kompetencer
 - Du bliver en del af et ungdommeligt startup, hvor der er plads til faglig og personlig udvikling
 - Der er rig mulighed for selv at strukturere din tid, da du vil arbejde hjemmefra
 - Mulighed for nye og mere avancerede arbejdsopgaver, samtidig med selv at kunne komme med input og feedback til organisatoriske processer
 - Fremtidig mulighed for at blive en del af ejerskabet af virksomheden

 

Noget for dig? Sådan ansøger du:
Vi er som sagt et ungdommeligt team, og derfor udfordrer vi de klassiske normer til en lang ansøgning og et smukt cv.

 - For at ansøge skal du sende os en video, som ikke er længere end en TikTok video - ca. 1 minut. Hvor du fortæller om lige det, du har lyst til. Det kan være alt fra strikning til Counter-Strike. Du skal dog lige kort komme rundt om det basale som navn, alder, og om du har noget erfaring med netop ovenstående arbejdsopgaver.

Send videoen til kontakt@collegesweats.dk.

Vi svarer på alle ansøgninger og bestræber os på at der maks går én uge før du får svar🤩

Vi glæder os til at høre fra dig!❤️